Ferie med sociale medier

Så er sommeren kommet. I hvert fald ifølge kalenderen, og det betyder for rigtig mange, at vi bruger et par uger eller 3, på at slappe af og lade op, så vi har fornyet energi. Men som selvstændig kræver det ekstra meget planlægning, at holde ferie og det er slet ikke alle, der har muligheden for eller lysten til at trække stikket helt. For hvem passer ‘butikken’, mens du tager to uger syd på?

Kigger vi på de sociale medier, er det vigtigt ikke bare at lade dem stå og passe sig selv, mens du holder ferie. Det er netop et oplagt tidspunkt, at være ekstra tilstede i denne periode, da dine følgere måske også har ferie, og derfor bruger mere tid foran telefonen og de sociale medier. Det betyder dog ikke, at du skal side klar ved tasterne hele tiden, og poste mens du er afsted. De fleste sociale medier giver nemlig mulighed for at planlægge indhold flere måneder i forvejen. Det eneste det kræver, er jo så bare, at du på forhånd generere en masse indhold. I dette indlæg vil jeg komme nærmere ind på mulighederne for Facebook og Instagram.

 

Facebook:

For at lave planlagt indhold på Facebook, skal du gøre som du plejer, skrive hele opslaget, tilføje billeder osv. På knappen hvor du normalt ville trykke offentliggør, er der en lille hvid pil, du kan klikke på. En af de muligheder du der får, er ‘Planlæg’ og efterfølgende kan du vælge både dato og tidspunktet for offentliggørelsen af opslaget. Når opslaget så bliver postet, får du en notifikation om det.

Som vi kender det fra arbejdsmailen, kan man inde på Facebook også lave et ‘auto reply’. Dette gøres under ‘Indstillinger’ -> ‘Beskeder’ og så det punkt der hedder ‘Svarassistent’.

 

Instagram:

Instagram i sig selv, giver ikke samme mulighed som Facebook, for at planlægge og poste indhold for dig. Der kan man i stedet bruge appen ‘later‘, som giver dig nogenlunde samme muligheder, som Facebook. Du kan planlægge alt dit indhold på forhånd, med indhold, dato og tidspunkt. På tidspunktet for publiceringen, får du så en notifikation om, at du skal poste opslaget. Det kræver en lille smule mere arbejde end Facebook.

 

Og til dem der så nu sidder og tænker ‘Fedt, så holder jeg ferie, slukker telefonen, og kigger ikke på de sociale medier, de næste to uger’. I tager fejl.

Der er en risiko for, at det du måske havde tænkt som et uskyldigt, eller sjovt indslag, bliver misforstået, og misforståelser holder ikke ferie, selvom du gør. Derfor er det vigtigt, at holde øje med de kommentarer der kommer ind, de beskeder du modtager i indbakken osv. Og sørg nu for at have en strategi klar for hvad du gør, hvis uheldet skulle være ude.

Alternativt kan man, hvis man ikke har overskuddet til at tjekke de sociale medier, alliere sig med en god ven, og bede personen tjekke op på de forskellige sider en gang i mellem.

 

Det var det for denne gang, god sommer og god ferie til jer alle sammen. 😉

 

– Louise / Horisontalt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *